Jeg forlader denne sag som den står nu; for det piner mig overmådeligt fordi vor brors åndelige synspunkter ikke er funderet på solid basis. Man kan aldrig stole på mennesker i fremtiden, medmindre hjerte, sjæl, sind og styrke ændres fuldstændigt, pudses op. Sådan som tingene er nu, kan jeg ikke se hvordan der kan være kristen enhed mellem sundhedsmissionsarbejdet som det ledes af vildfarne, og evangelieforkyndelsen. Der kan ikke være enighed uden en fuldstændig forandring hos ham der stor som lever for vort sundhedsarbejde. Hvis han overgiver sig fuldt ud, og fødes igen gennem Helligåndens virke, kan han få indpodet Kristi karakter i sig. Men jeg kan ikke se noget sikkert i at han fortsætter med at bære de ansvar han har båret, og formoder at alle hans tanker er sunde, når jeg med sikkerhed ved at betingelserne nu åbenbarer en anden tilstand.