Intet menneske er en rigtig dommer over andre menneskers skyldighed. Mennesker er til ansvar over for Gud, og som begrænsede fejlende mennesker tager domsmyndigheden over deres medmennesker i deres hænder, som om Herren befuldmægtigede dem til opløfte og smide ned, er hele himlen fyldt med harme. Der er indsat fremmede principper med hensyn til styringen af menneskers sind og gerninger, ved menneskelige dommere, som om disse begrænsede mennesker var guder. . . . .