"Brødre samles af og til gennem årene, og tror at de kan stole på dem de kender så godt, ligesom de ville stole på deres egne familie medlemmer. Der er en vis frihed og tillid i denne forsamling som ikke kunne eksistere blandt nogen som ikke har samme tro. Det er meget behageligt når broderlig kærlighed fortsætter; men lad brødrenes anklager opnå adgang til et af disse mænds hjerter, og styre sindet og fantasien, og skinsyge er skabt, mistanker og misundelse er opnået; og han som troede at han var sikker i kærlighed og venskab til sin bror, finder sig selv mistroet og hans motiver fejlbedømt. Den falske bror glemmer hans egen menneskelige skrøbelighed, glemmer hans pligt til ikke at tænke eller tale noget ondt for ikke at han vanærer Gud og sårer Kristus og hans hellige på nogen måde; og enhver brist der er tænkelig og kan efterlignes forklares som ubarmhjertig, og karakteristikken for en bror er fremstillet som mørk og problematisk. . . .