Igen og igen er det blevet pålagt mig at sige til vort folk: Sæt jeres tro og tillid til Gud. Vær ikke afhængige af noget fejlende menneske til at fortælle jer, hvad der er jeres pligt. Det er vor forret at sige: »Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: ’I, som frygter Herren, pris ham, ær ham, al Jakobs æt, bæv for ham, al Israels æt! Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes råb, skjulte ikke sit åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!' jeg vil synge din pris i en stor forsamling, indfri mine løfter iblandt de fromme. De ydmyge skal spise og mættes, hvo Herren søger, skal prise ham. Deres hjerte leve for evigt!«