Sådan som sanatoriets tilstand blev vist for mig i synet, lod Guds engel til at føre mig fra lokale til lokale i forskellige afdelinger. Samtalen jeg fik lov at høre i sygehjælpernes lokalerne var ikke af ophøjende karakter og styrker tankesind eller moral. Den betydningsløse tale, den tåbelige spøg, den meningsløse latter faldt smerteligt i mine ører. De unge mænd er i fare, men de er for blinde til at se tendenserne og resultaterne af den kurs de følger. Unge mænd og piger flirter med hinanden. De virker så forblindede. Der er intet ædelt, ophøjet eller helligt i disse forbindelser, da de er ansporet af Satan; indflydelsen er sådan at det behager ham. Disse personers advarsler falder upåagtet. De er halsstarrige, egensindige og trodsige. De adskiller sig selv hele tiden fra Guds lys og kærlighed. De mister al bedømmelse for hellige og evige ting; og så længe de udfører de kristne pligter kun for pligtens skyld, har de ikke hjerte for disse religiøse øvelser. Disse bedragede sjæle vil lære for sent at ”den port er snæver og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.”