Fra et vidnesbyrd sendt til Generalkonferensen, 1897.
Kristne er kun sikre ved at få penge som Gud anviser, og bruger dem i kanaler som han kan velsigne. Gud giver os lov til at bruge hans goder med et enkelt blik til hans herlighed til velsignelse for vor selv så vi kan velsigne andre. Dem der har indført verdens leveregler, og fralagt sig Guds forskrifter, får fat i alt hvad de kan skaffe sig fra belønninger eller andre goder, er fattige, virkelig fattige, fordi Guds misbilligelse er over dem. De vandrer på deres egne udvalgte stier, og gør vanære mod Gud, mod sandheden, mod hans godhed, mod hans barmhjertighed og hans karakter.