The harvest is a reproduction of the seed sown. Every seed yields fruit after its kind. So it is with the traits of character we cherish. Selfishness, self-love, self-esteem, self-indulgence, reproduce themselves, and the end is wretchedness and ruin. "He that soweth to his flesh shall of the flesh reap corruption; but he that soweth to the Spirit shall of the Spirit reap life everlasting." Galatians 6:8. Love, sympathy, and kindness yield fruitage of blessing, a harvest that is imperishable.

Høsten er en genfrembringelse af den såede sæd. Ethvert sædekorn eller frø bærer frugt efter sin egen art. Sådan er det også med de karaktertræk, som vi fremelsker. Selviskhed, egenkærlighed, overvurdering af en selv og vellevned frembringer en høst, og det endte med elendighed og undergang.»Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.« Gal. 6,8. Kærlighed, medfølelse og venlighed bærer velsignet frugt og giver en uforgængelig høst.