On the fourth day thereafter, the army returned to Jerusalem, laden with the spoil of their enemies, singing praise for the victory won. 164

»Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, ..... Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.« Sl. 23,1-4. Da han som mand var en forjaget flygtning, der søgte tilflugt i bjergene og ørkenens huler, skrev han:»Gud du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min sjæl, efter dig længes mit kød i et tørt, vansmægtende, vandløst land. ..... Thi du er blevet min hjælp, og jeg jubler i dine vingers skygge.«