Der burde lægges langt mere vægt på forbindelsen mellem kosten og den sjælelige udvikling, end der er blevet gjort. Sjælelige forstyrrelser og sløvhed er ofte følgen af forkerte spisevaner. Det bliver ofte hævdet, at appetitten er en sikker vejleder ved valget af mad. Hvis man altid havde adlydt sundhedens love, ville dette have været rigtigt. Men på grund af forkerte vaner, der er blevet fortsat fra slægt til slægt, er madlysten blevet så forvansket, at den bestandig kræver skadelig tilfredsstillelse. Man kan ikke stole på den som rettesnor nu!