Children need appreciation, sympathy, and encouragement, but care should be taken not to foster in them a love of praise. It is not wise to give them special notice, or to repeat before them their clever sayings. The parent or teacher who keeps in view the true ideal of character and the possibilities of achievement, cannot cherish or encourage self-sufficiency. He will not encourage in the youth the desire or effort to display their ability or proficiency. He who looks higher than himself will be humble; yet he will possess a dignity that is not abashed or disconcerted by outward display or human greatness.

Børn trænger til påskønnelse, til venlighed og opmuntring, men man bør vogte sig for at nære deres trang til at blive rost. Det er ikke klogt at vise dem særlig opmærksomhed eller, mens de hører det, at gentage deres kvikke bemærkninger. De forældre eller den lærer, som har det sande karakterideal og mulighederne for af kunne nå det for øje, kan ikke nære eller opmuntre til indbildskhed. De vil ikke opmuntre de unges trang til at stille deres dygtighed eller færdigheder til skue. Den, som stiler efter noget højere end sig selv, må være ydmyg; men alligevel vil han være i besiddelse af en værdighed, som ikke lader sig beskæmme, eller bringe ud af fatning ved ydre pragtudfoldelse eller menneskelig storhed.