A child frequently censured for some special fault, comes to regard that fault as his peculiarity, something against which it is vain to strive. Thus are created discouragement and hopelessness, often concealed under an appearance of indifference or bravado.

Et barn, der tit bliver kritiseret for en bestemt fejl, kommer til at betragte denne fejl som noget, der er særegent for det, noget, det ikke kan nytte at kæmpe imod. På den måde skabes der modløshed og håbløshed, der ofte skjuler sig bag en tilsyneladende ligegyldighed eller udfordrende optræden.