This rule will lead the teacher to avoid, so far as possible, making public the faults or errors of a pupil. He will seek to avoid giving reproof or punishment in the presence of others. He will not expel a student until every effort has been put forth for his reformation. But when it becomes evident that the student is receiving no benefit himself, while his defiance or disregard of authority tends to overthrow the government of the school, and his influence is contaminating others, then his expulsion becomes a necessity. Yet with many the disgrace of public expulsion would lead to utter recklessness and ruin. In most cases when removal is unavoidable, the matter need not be made public. By counsel and co-operation with the parents, let the teacher privately arrange for the student's withdrawal.

Denne forskrift vil få læreren til, så vidt det er muligt, at undgå at fortælle andre om en elevs fejl og vildfarelser. Han vil søge at undgå i andres nærværelse at irettesætte eller straffe. Han vil ikke vise en elev bort, før der er gjort alt, hvad der er muligt, for at forbedre ham. Men når det tydeligt viser sig, at eleven ikke selv har nogen gavn heraf, mens hans trods eller ligegyldighed over for sine foresatte er tilbøjelig til at kuldkaste skolens disciplin, og hans påvirkninger smittende på andre, så bliver det nødvendigt at vise ham bort. Men alligevel ville skammen ved en offentlig bortvisning for mange føre til fuldstændig overilede handlinger og til ødelæggelse. I de fleste tilfælde, hvor en bortvisning er uundgåelig, behøver sagen ikke at blive almindeligt kendt. Ved at tale med forældrene og samarbejde med dem bør læreren i hemmelighed ordne det sådan, at eleven forsvinder fra skolen.