To direct the child's development without hindering it by undue control should be the study of both parent and teacher. Too much management is as bad as too little. The effort to "break the will" of a child is a terrible mistake. Minds are constituted differently; while force may secure outward submission, the result with many children is a more determined rebellion of the heart. Even should the parent or teacher succeed in gaining the control he seeks, the outcome may be no less harmful to the child. The discipline of a human being who has reached the years of intelligence should differ from the training of a dumb animal. The beast is taught only submission to its master. For the beast, the master is mind, judgment, and will. This method, sometimes employed in the training of children, makes them little more than automatons. Mind, will, conscience, are under the control of another. It is not God's purpose that any mind should be thus dominated. Those who weaken or destroy individuality assume a responsibility that can result only in evil. While under authority, the children may appear like well-drilled soldiers; but when the control ceases, the character will be found to lack strength and steadfastness. Having never learned to govern himself, the youth recognizes no restraint except the requirement of parents or teacher. This removed, he knows not how to use his liberty, and often gives himself up to indulgence that proves his ruin.

At lede barnets udvikling uden at hindre den gennem urimelige forbud burde være formålet for både forældre og lærere. Alt for megen dirigeren er lige så forkert som slet ingen. Bestræbelserne for at»knække« et barns vilje er en frygtelig fejl. Gemytterne er så forskelligartede. Skønt tvang kan sikre en tilsyneladende underkastelse, så bliver resultatet for mange børn en mere afgjort oprørskhed i hjertet. Selv om det endog skulle lykkes for forældrene eller læreren at opnå den myndighed, han tilsigter, så bliver følgerne måske ikke mindre skadelige for barnet. Opdragelsen af et menneskeligt væsen, der er nået til den alder, hvor det kan bruge sin forstand, bør være forskellig fra opdragelsen af et umælende dyr. Dyret oplæres kun gennem underkastelse over for dets herre. For dyret er dets herre både forstand, dømmekraft og vilje. Denne fremgangsmåde, der somme tider også anvendes ved opdragelsen af børn, gør dem ikke til meget andet end automater. Tankegangen, viljen og samvittigheden er underlagt en andens myndighed. Det er ikke Guds hensigt, at nogen sjæl skal beherskes på denne måde. De, som svækker eller ødelægger det individuelle, påtager sig et ansvar, der kun kan få dårlige følger. Mens børnene endnu står under andres myndighed, kan de virke som veloplærte soldater; men når de ikke mere er under kontrol, vil det vise sig, at karakteren mangler kraft og standhaftighed. Da den unge aldrig har lært at bestemme over sig selv, vil han ikke anerkende nogen tvang ud over den, der er blevet krævet af hans forældre eller lærer. Når denne forsvinder, aner han ikke, hvordan han skal benytte sin frihed, og henfalder ofte til en eftergivenhed, der kan blive skæbnesvanger for ham.