En rabbiner fra Jerusalem forenede sin fyrige livskraft og sine intellektuelle evner med de galilæiske disciples, Jesu ledsageres, tro og erfaring i det evangeliske arbejde. Som romersk borger, der var født i en hedensk by, som jøde, ikke blot gennem sin afstamning, men gennem en livslang uddannelse, gennem fædrelandskærlighed og religiøs overbevisning; som opdraget i Jerusalem af den mest fremragende af rabbinerne og oplært i alle fædrenes love og overleveringer delte Saulus fra Tarsus i fuldeste mål sit folks hovmod og fordomme. Mens han endnu var en ung mand, blev han et agtet medlem af det jødiske råd. Han blev betragtet som en lovende ung mand og som en nidkær forsvarer af den gamle tro.