The greatest of human teachers, Paul accepted the lowliest as well as the highest duties. He recognized the necessity of labor for the hand as well as for the mind, and he wrought at a handicraft for his own support. His trade of tentmaking he pursued while daily preaching the gospel in the great centers of civilization. "These hands," he said, at parting with the elders of Ephesus, "have ministered unto my necessities, and to them that were with me." Acts 20:34.

Som den største af alle menneskelige lærere påtog Paulus sig såvel de ringeste som de mest ophøjede pligter. Han erkendte nødvendigheden af håndens arbejde såvel som af tankens, og han udøvede et håndværk til sit eget underhold. Han arbejdede ved sin teltmagervirkksomhed, mens han hver dag prædikede evangeliet i de store midtpunkter for civilisationen.»I ved selv,« sagde han, da han tog afsked med de ældste i Efesus, at disse hænder har indtjent alt, hvad jeg og mine ledsagere trængte til.« Apg. 20,34.