As they ceased to recognize the Divine, they ceased to regard the human. Truth, honor, integrity, confidence, compassion, were departing from the earth. Relentless greed and absorbing ambition gave birth to universal distrust. The idea of duty, of the obligation of strength to weakness, of human dignity and human rights, was cast aside as a dream or a fable. The common people were regarded as beasts of burden or as the tools and the steppingstones for ambition. Wealth and power, ease and self-indulgence, were sought as the highest good. Physical degeneracy, mental stupor, spiritual death, characterized the age.

Da de holdt op med at anerkende det guddommelige, holdt de også op med at tage hensyn til det menneskelige. Sandhed, ære, retskaffenhed, tillid og medfølelse med andre var ved at forsvinde fra jorden. Ubarmhjertig begærlighed og altopslugende ærgerrighed avlede mistillid til alt og alle. Tanken om pligt, om de stærkes forpligtelser over for de svage, om menneskelig værdighed og menneskerettigheder blev skubbet til side som en drøm eller en fabel. Det jævne folk blev betragtet som lastdyr eller som redskaber eller springbræt for ærgerrigheden. Rigdom og magt, velvære og nydelser blev atrået som det højeste gode. Fysisk degeneration, sjælelig sløvhed og åndelig død kendetegnede denne tidsperiode.