As the evil passions and purposes of men banished God from their thoughts, so forgetfulness of Him inclined them more strongly to evil. The heart in love with sin clothed Him with its own attributes, and this conception strengthened the power of sin. Bent on self-pleasing, men came to regard God as such a one as themselves--a Being whose aim was self-glory, whose requirements were suited to His own pleasure; a Being by whom men were lifted up or cast down according as they helped or hindered His selfish purpose. The lower classes regarded the 76 Supreme Being as one scarcely differing from their oppressors, save by exceeding them in power. By these ideas every form of religion was molded. Each was a system of exaction. By gifts and ceremonies, the worshipers sought to propitiate the Deity in order to secure His favor for their own ends. Such religion, having no power upon the heart or the conscience, could be but a round of forms, of which men wearied, and from which, except for such gain as it might offer, they longed to be free. So evil, unrestrained, grew stronger, while the appreciation and desire for good diminished. Men lost the image of God and received the impress of the demoniacal power by which they were controlled. The whole world was becoming a sink of corruption.

Da menneskers onde lidenskaber fordrev Gud fra deres tanker, gjorde forglemmelsen af ham dem langt mere tilbøjelige til at gøre det onde. Hjertet, der elskede synden, tillagde ham sine egne egenskaber, og denne opfattelse styrkede syndens magt. I deres trang til at behage sig selv kom mennesker til at betragte Gud som en af deres egne, et væsen, hvis mål var selvforherligelse, og hvis fordringer var afpassede efter hans eget forgodtbefindende; et væsen, af hvem mennesker blev ophøjede eller nedstyrtede i forhold til, om de støttede eller hindrede hans egoistiske formål. De lavere klasser betragtede det højeste væsen som én der knap nok var forskellig fra deres undertrykkere med undtagelse af, at han havde større magt end de. Enhver form for religion var dannet efter denne tankegang. Alle religioner bestod af et system af urimelige krav. Ved gaver og ceremonier søgte gudsdyrkerne at stemme guddommen velvilligt for at sikre sig hans gunst til deres egne formål. En sådan religion, der ikke havde nogen magt over hjertet eller samvittigheden, kunne kun blive en række af formaliteter, som trættede mennesker, og som de længtes efter at frigøre sig fra, bortset fra den vinding, den muligvis kunne skaffe dem. Således blev den uhæmmede ondskab stadig stærkere, mens værdsættelsen af og ønsket om det gode blev mindre. Menneskene mistede ligheden med Gud og blev prægede af den djævelske magt, som de var beherskede af. Hele verden var blevet til et dyb af fordærvelse.