I gained strength very slowly. As I became able to join in play with my young friends, I was forced to learn the bitter lesson that our personal appearance often makes a difference in the treatment we receive from our companions. At the time of my misfortune my father was absent in Georgia. When he returned, he embraced my brother and sisters, and then inquired for me. I, timidly shrinking back, was pointed out by my mother, but my own father did not recognize me. It was hard for him to believe that I was his little Ellen, whom he had left only a few months before a healthy, happy child. This cut my feelings deeply, but I tried to appear cheerful, though my heart seemed breaking. {1T 11.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 1. 11.     Fra side 11 i den engelske udgave.tilbage

Biografisk skildring
Min barndom

Meget langsomt genvandt jeg mine kræfter. Da jeg blev i stand til at lege med mine unge venner, blev jeg tvunget til at lære den bitre lektie, at vort personlige udseende ofte gør en forskel i den behandling, vi modtager fra vore kammerater. I tiden omkring min ulykke var min far borte, han var i Georgia. Da han kom hjem, omfavnede han min bror og mine søstre, (12) og derefter spurgte han efter mig. Min mor pegede på mig, da jeg genert trak mig tilbage, men min egen far genkendte mig ikke. Det var svært for ham at tro, at jeg var hans lille Ellen, som han for kun få måneder siden havde efterladt sund og lykkelig. Dette sårede mig dybt, men jeg prøvede at se lykkelig ud, skønt mit hjerte syntes at knuses.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.