Many times in those childhood days I was made to feel my misfortune keenly. My feelings were unusually sensitive and caused me great unhappiness. Often with wounded pride, mortified and wretched in spirit, I sought a lonely place and gloomily pondered over the trials I was doomed daily to bear. {1T 12.1}

I disse barndomsdage mærkede jeg ofte følgerne af mit uheld meget stærkt. Jeg var meget følsom, og det medførte, at jeg var meget ulykkelig. Med krænket stolthed, ydmyget og elendig i ånden, søgte jeg ofte et ensomt sted, og tungsindigt grundede jeg over de prøvelser, jeg dagligt var dømt til at udholde.