When I again aroused to consciousness, it seemed to me that I had been asleep. I did not remember the accident, and was ignorant of the cause of my illness. As I began to gain a little strength, my curiosity was aroused by overhearing those who came to visit me say: “What a pity!” “I should not have known her,” etc. I asked for a looking glass, and upon gazing into it, was shocked at the change in my appearance. Every feature of my face seemed changed. The bones of my nose had been broken, which caused this disfigurement. {1T 10.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 1. 10.     Fra side 10 i den engelske udgave.tilbage

Biografisk skildring
Min barndom

Da jeg atter vågnede op til bevidsthed, forekom det mig, at jeg havde sovet. Jeg huskede ikke ulykken og var uvidende om årsagen til min sygdom. Idet jeg begyndte at komme til kræfter igen, blev min nysgerrighed vakt, da jeg kom til at høre dem, som kom for at besøge mig, sige: "Det var synd!" "Jeg ville ikke have kendt hende," osv. Jeg bad om et spejl, og da jeg kiggede i det, blev jeg rystet over den forandring, der var sket med mit udseende. Ethvert ansigtstræk syntes forandret. Knoglerne i min næse havde været brækket, og det forårsagede denne vansiring.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.