The thought of carrying my misfortune through life was insupportable. I could see no pleasure in my existence. I did not wish to live, and yet feared to die, for I was unprepared. Friends who visited us looked with pity upon me, and advised my parents to prosecute the father of the girl who had, as they said, ruined me. But my mother was for peace; she said that if such a course would bring me back my health and natural looks, there would be something gained; but as this was impossible, it was best not to make enemies by following such advice. {1T 10.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 1. 10.     Fra side 10 i den engelske udgave.tilbage

Biografisk skildring
Min barndom

Tanken om at bære følgerne af denne ulykke hele livet var uudholdelig. Jeg kunne ikke se nogen glæde ved min eksistens. Jeg ønskede ikke at leve, og dog frygtede jeg for at dø, for jeg var ikke forberedt. Venner, som besøgte os, så med medlidenhed på mig og rådede mine forældre til at lægge sag an mod pigens far, som havde, som de sagde, ødelagt mig. Men min mor ville fred; hun sagde, at dersom en sådan fremgangsmåde ville bringe min sundhed og mit naturlige udseende tilbage, så ville der være noget at vinde; men eftersom dette var umuligt, var det bedst ikke at skabe fjender ved at følge et sådant råd.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.