Physicians thought that a silver wire might be put in my nose to hold it in shape. This would have been very painful, and they feared it would be of little use, as I had lost so much blood and sustained such a nervous shock, that my recovery was very doubtful. Even if I revived, it was their opinion that I could live but a short time. I was reduced almost to a skeleton. {1T 11.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 1. 11.     Fra side 11 i den engelske udgave.tilbage

Biografisk skildring
Min barndom

Lægerne mente, at der kunne sættes en sølvsnor i min næse for at holde den i form. Dette ville have været meget smertefuldt, og de frygtede, at det ikke ville gavne noget, eftersom jeg havde mistet så meget blod, og mit nervesystem havde fået et så kraftigt chok, at min bedring var meget tvivlsom. Selv dersom jeg blev rask igen, mente de, at jeg kun ville leve i kort tid. Jeg var næsten blevet til et skelet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.