I well remember one night in winter when the snow was on the ground, the heavens were lighted up, the sky looked red and angry, and seemed to open and shut, while the snow looked like blood. The neighbors were very much frightened. Mother took me out of bed in her arms and carried me to the window. I was happy; I thought Jesus was coming, and I longed to see Him. My heart was full; I clapped my hands for joy, and thought my sufferings were ended. But I was disappointed; the singular appearance faded away from the heavens, and the next morning the sun rose the same as usual. {1T 11.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 1. 11.     Fra side 11 i den engelske udgave.tilbage

Biografisk skildring
Min barndom

Jeg husker tydeligt en aften om vinteren, da jorden var dækket med sne, himmelhvælvingen var oplyst, himmelen så rød og truende ud og syntes at åbne og lukke sig, mens sneen så ud som blod. Naboerne var meget skræmte. Mor tog mig i sine arme og bar mig fra sengen hen til vinduet. Jeg var lykkelig; jeg troede Jesus kom, og jeg længtes efter at se ham. Mit hjerte var fyldt med glæde, og jeg klappede i hænderne af lykke og troede, at mine lidelser var til ende. Men jeg blev skuffet; det enestående fænomen forsvandt fra himmelhvælvingen, og den næste morgen stod solen op som sædvanlig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.