But I knew that I had a work to do, and it seemed to me that Satan was determined to keep me from it. I had waited long for our captivity to be turned and feared that precious souls would be lost if I remained longer from the work. To remain longer from the field seemed to me worse than death, and should we move out we could but perish. So, on the 19th of December, 1866, we left Battle Creek in a snowstorm for Wright, Ottawa County, Michigan. My husband stood the long and severe journey of ninety miles much better than I feared, and seemed quite as well when we reached our old home at Brother Root’s as when we left Battle Creek. We were kindly received by this dear family and as tenderly cared for as Christian parents can care for invalid children. {1T 570.3}

Men jeg vidste at der var et arbejde jeg måtte gøre og for mig var det som om at Satan var fast besluttet på at tage mig væk fra det. Jeg har længe ventet på, at vor indespærring skulle ophøre og frygtede for at dyrebare sjæle ville mistes, hvis jeg i endnu længere tid blev væk fra dette arbejde. For mig er det at, ikke forblive i arbejdet, værre end døden og trak vi os ud kunne vi kun gå fortabt. Derfor forlod vi Battle Creek den 19. december 1866 i snestorm mod Wright, Ottawa Området, Michigan. Min mand udholdt den lange og strenge rejse på ethundrede og femogfyrre kilometer langt bedre end jeg frygtede og synes til at have det lige så godt da vi nåde vort gamle hjem hos bror Root's, som da vi forlod Battle Creek. Vi blev taget godt i mod af denne kære familie og blev behandlet ligeså nænsomt, som kristne forældre kan tage sig af syge børn.