At this meeting my husband humbly confessed that he was wrong in several things of this nature, which he never should have done and never would have done but for fear of his brethren and a desire to be just right and in union with the church. This led those who were injuring him to apparently despise him. We were humbled into the very dust and distressed beyond expression. In this state of things we started to fill an appointment at Monterey. On the journey I suffered the keenest anguish of spirit. I tried to explain to myself why it was that our brethren did not understand in regard to our work. I had felt quite sure that when we should meet them they would know what spirit we were of, and that the Spirit of God in them would answer to the same in us, His humble servants, and there would be union of feeling and sentiment. Instead of this we were distrusted and suspiciously watched, which was a cause of the greatest perplexity I ever experienced. As I was thus thinking, a portion of the vision given me at Rochester, December 25, 1865, came like a flash of lightning to my mind, and I immediately related it to my husband: {1T 583.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 103. 583.     Fra side 583 i den engelske udgave.tilbage

Erfarings skildringer

Ved dette møde erkendte min mand ydmygt at han havde uret i mange af den slags ting. Og han erkendte hvad han aldrig burde have gjort og hvad han skulle have gjort, men ikke havde gjort det af frygt for sine brødre og han havde et ønske om at være på god fod med menigheden. Det ledte dem, som havde skadet ham til åbenlyst at foragte ham. Vi var ydmyget lige til støvet og ubeskrivelig bedrøvet. Med denne tilstand af tingene, begyndte vi at træffe en aftale i Monterey. På rejsen led jeg de stærkeste ånds kvaler. Jeg prøvede at forklare mig selv, hvordan det kunne være at vore brødre ikke forstod vort arbejde. Jeg var helt sikker på, at mødte vi dem, ville de vide hvilken ånd vi er af og at Guds Ånd i dem, ville være den samme i os, nemlig hans ydmyge tjenere og tanker og følelser ville stemme over ens. I stedet for blev vi overvåget med mistro og mistænksomhed, hvilket forårsagede den største forviklinger jeg nogensinde havde oplevet. Medens jeg gik og tænkte sådan, fik jeg en del af et syn i Rochester, den 25.december 1865 som et lyn der oplyste mit sind og jeg fortalte det straks til min mand:

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.