When we came to Battle Creek we found that our previous efforts had not accomplished what we had hoped. Reports and jealousy still existed. My soul was filled with intense anguish, and I wept aloud for some hours, unable to restrain my grief. In conversation a friend with whom I had been acquainted for twenty-two years related to me reports which he heard, that we were extravagant in expending means. I inquired wherein we had been extravagant. He mentioned the purchase of an expensive chair. I then related the circumstances. My husband was greatly emaciated, and it was exceedingly wearisome and even painful for him to sit long in a common rocking chair, and for this reason he would lie down upon the bed or lounge a great share of the time. I knew that this was no way for him to obtain strength and begged him to sit up more, but the chair was an objection. {1T 593.2}

Da vi kom til Battle Creek fandt vi at vore anstrengelser ikke havde nået det vi havde håbet. Der herskede stadig rygter og skinsyge. Min sjæl blev fyldt med stærk pine og jeg græd højt i nogle timer, ude af stand til at holde min sorg tilbage. En ven jeg havde kendt i to og tyve år fortalte mig, under en samtale, hvad han havde hørt, at vi var urimelige med brugen af midler. Jeg spurgte hvor i vi havde været urimelige. Han nævnte anskaffelsen af en dyr lænestol. Jeg fortalte om de omstændigheder der fulgte dermed. Min mand var blevet stærkt udmagret og det var meget trættende og endda smerteligt for ham at side længe i en almindelig gyngestol og af den grund måtte han ligge ned i en seng eller i en lille sofa, en stor del af tiden. Jeg vidste at han på den måde ikke kunne vinde styrke og bad ham om at sidde op noget mere, lænestolen var kun et middel.