If those who stand in vindication of the truth, trust to the weight of argument, with but a feeble reliance upon God, and thus meet their opponents, nothing will be gained on the side of truth, but there will be a decided loss. Unless there is an evident victory in favor of truth, the matter is left worse than before the conflict. Those who might formerly have had convictions in regard to the truth set their minds at rest and decide in favor of error, because in their darkened state they cannot perceive that the truth had the advantage. These last two discussions did but little to advance the cause of God, and it would have been better had they not occurred. Brother F did not engage in them with a spirit of self-abasement and a firm reliance upon God. He was puffed up by the enemy and had a spirit of self-sufficiency and confidence not becoming a humble servant of Christ. He had on his own armor, not the armor of God. {1T 624.3}

Hvis de, som står i sandhedens forsvar, stoler på argumenternes vægt, med en kun svag tillid til Gud og på denne måde møder sine modstandere, vil intet opnås på sandhedens (625) side, men der vil blive et mærkbart tab. Medmindre der er en mærkbar sejr til fordel for sandheden, forlades sagen i en dårligere tilstand end før kampen. Dem, som tidligere har været overbevist om sandheden, lægger deres tanker til hvile og gør beslutninger til fordel for vildfarelsen, fordi de i deres formørkede tilstand ikke kan erkende at sandheden har fordelene. De sidste to diskussioner har kun fremmet Guds sag en smugle og det ville have været bedre, om de ikke havde indtruffet. Bror F gik ikke ind i dem med en selvfornedrende ånd og en fast tillid til Gud. Han blev blæst op af fjenden og havde en selvtilstrækkelighed og stolede ikke på at være en Kristi ydmyg tjener. Han havde sin egen rustning på, ikke Guds rustning.