The next day there was a severe storm, and none of the neighbors came to our house. I was able to be up in the sitting room; and as some saw the windows of my room raised, they supposed that I was dead. They knew not that the Great Physician had graciously entered the dwelling, rebuked the disease, and set me free. The next day we rode thirty-eight miles to Topsham. Inquiries were made of my father, at what time the funeral would be. Father asked: “What funeral?” “The funeral of your daughter,” was the reply. Father answered: “She has been healed by the prayer of faith, and is on her way to Topsham.” {1T 80.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 11. 79.     Fra side 79 i den engelske udgave.tilbage

Ægteskab og efterfølgende arbejde

Jeg har allerede omtalt mit bekendtskab med bror Bates. Jeg anså ham for at være en sand kristen dannet mand, der var høflig og venlig. Han behandlede mig så ømt, som var jeg hans eget barn. Den første gang, han hørte mig tale, viste han dyb interesse. Efter at jeg var hørt op med at tale, rejste han sig og sagde: "Jeg er en tvivlende Thomas. Jeg tror ikke på syner. Men dersom jeg kunne tro, at det vidnesbyrd, som denne søster i aften har fremlagt, virkelig er Guds stemme til os, ville jeg være den lykkeligste mand i verden. Mit hjerte er dybt bevæget. Jeg tror, at taleren er oprigtig, men jeg kan ikke forklare, hvorfor hun er blevet vist de underfulde ting, hun har fortalt os."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.