Our petitions were fervent and agonizing. By faith we claimed the promises of God, and we believed that He listened to our cries. Light from heaven was breaking through the clouds and shining upon us. Our prayers were graciously answered. From that hour the child began to recover. {1T 84.2}

Min mand forlod jernbanen, og med sin økse gik han i skoven for at hugge favnebrænde. Med en vedvarende smerte i siden arbejdede han fra tidlig morgen til mørkets frembrud for at tjene omkring halvtreds cents om dagen. Han kunne ikke sove om natten på grund af stærke smerter. Vi bestræbte os for at holde modet oppe og stole på Herren. Jeg klagede ikke. Om morgnen var jeg Gud taknemmelig, fordi han havde bevaret os igennem endnu en nat, og om aftenen var jeg taknemmelig for, at han havde bevaret os igennem endnu en dag. En dag, da vore forsyninger var brugt op, gik min mand til sin arbejdsgiver for at få penge eller forsyninger. Det var en stormfuld dag, og han gik tre mil frem (83) og tilbage i regnen. På sin ryg bragte han en sæk med hjem med forsyninger i forskellige små bylter, og på denne måde var han gået igennem landsbyen Brunswick, hvor han ofte havde holdt foredrag. Da han kom udmattet ind i huset, sank mit hjerte inden i mig. Mine første følelser var, at Gud havde forladt os. Jeg sagde til min mand: "Er vi nået så langt? Har Herren forladt os?" Jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage, og jeg græd højt i flere timer, indtil jeg besvimede. Der blev bedt for mig. Da jeg igen trak vejret, følte jeg Guds Ånds opmuntrende indflydelse, og jeg angrede, at jeg havde givet efter for modløshed. Vi ønsker at følge Jesus og at være som ham; men nogle gange taber vi modet under prøvelser og holder os på afstand af ham. Lidelser og prøvelser bringer os nærmere Jesus. Smelteovnen fortærer affaldet og gør guldet lysere.