From the Conference I returned with my husband to Gorham, where my parents were then living. Here I was taken very sick, and suffered extremely. My parents, husband, and sisters united in prayer for me, but I suffered on for three weeks. I often fainted like one dead, but in answer to prayer revived again. My agony was so great that I pleaded with those around me not to pray for me; for I thought their prayers were protracting my sufferings. Our neighbors gave me up to die. For a time it pleased the Lord to try our faith. At length, as my friends again united in prayer for me, a brother who was present seemed much burdened, and with the power of God resting upon him, rose from his knees, came across the room, and laid his hands upon my head, saying: “Sister Ellen, Jesus Christ maketh thee whole,” and fell back, prostrated by the power of God. I believed that the work was of God, and the pain left me. My soul was filled with gratitude and peace. The language of my heart was: “There is no help for us but in God. We can be in peace only as we rest in Him and wait for His salvation.” {1T 80.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 11. 79.     Fra side 79 i den engelske udgave.tilbage

Ægteskab og efterfølgende arbejde

Gud lod ved sin Helligånd lys skinne på sine tjenere, og emnet åbnede sig gradvist for deres sind. Det krævede meget studium og omhyggelig omhu at granske det, punkt for punkt. Ved omhyggeligt, ivrigt og uafbrudt arbejde er værket skredet frem, indtil vort budskabs store sandheder, et klart, sammenhængende, fuldkomment hele, er blevet givet til verden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.