A special signal was first given by the trumpeters to call the attention of the people; then all were to be attentive and obey the certain sound of the trumpets. There was no confusion of sound in the voices of the trumpets, therefore there was no excuse for confusion in movements. The head officer of each company gave definite directions in regard to the movements they were required to make, and none who gave attention were left in ignorance of what they were to do. If any failed to comply with the requirements given by the Lord to Moses, and by Moses to the people, they were punished with death. It would be no excuse to plead that they knew not the nature of these requirements, for they would only prove themselves willingly ignorant, and would receive the just punishment for their transgression. If they did not know the will of God concerning them, it was their own fault. They had the same opportunities to obtain the knowledge imparted as others of the people had, therefore their sin of not knowing, not understanding, was as great in the sight of God as if they had heard and then transgressed. {1T 651.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 113. 651.     Fra side 651 i den engelske udgave.tilbage

Prædikanter, orden og organisering

Et særskilt signal blev først givet af basunblæserne for at vække folkets opmærksomhed. Alle skulle da give agt og efterkomme den bestemte lyd fra basunerne. Der var ingen forvirring i basunernes lyd og derfor heller ingen undskyldning for forvirring for folkets bevægelser. Høvdingen i hver enkelt afdeling gav nøjagtig vejledning med hensyn til de bevægelser, der skulle foretages og ingen, som gav agt, var uvidende om, hvad der skulle gøres. Dersom nogen undlod at efterkomme de krav, som Herren stillede til dem gennem Moses, blev vedkommende straffet med døden. At undskylde sig med den påstand, at de ikke kendte disse fordringers art, nyttede intet; thi derved ville de blot bevise, at de med vilje var uvidende og de ville få den retfærdige straf for deres overtrædelse. Dersom de ikke kendte Guds vilje med dem, var det deres egen skyld. De havde dem samme anledning til at opnå kundskab, som det øvrige af folket havde og derfor var den synd, at de ikke vidste eller forstod, lige så stor i Guds øjne, som om de havde hørt og alligevel overtrådt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.