Some ministers at the very commencement of a series of meetings become very zealous, take on burdens which God does not require them to bear, exhaust their strength in singing and in long, loud praying and talking, and then are worn out and must go home to rest. What was accomplished in that effort? Literally nothing. The laborers had spirit and zeal, but lacked understanding. They manifested no wise generalship. They rode upon the chariot of feeling, but there was not one victory gained against the enemy. His stronghold was not taken. {1T 647.2}

Nogle Prædikanter bliver meget nidkære lige i begyndelsen af en mødeserie og påtager sig de byrder som Gud ikke forlanger at de skal bære, opbruger deres kræfter til at synge og til lange og højtråbende bønner og er så slidt ned og må tage hjem for at hvile. Hvad er opnået ved dette besvær? Bogstavelig talt, intet. Arbejdet havde ånd og nidkærhed, men manglede forståelse. De viste ingen god strategi. De red på lette følelser, men der blev ikke opnået nogen sejr mod fjenden. Hans fæstning blev ikke indtaget.