Erfaringer fra den 23.december,1867 til 1.februar 1868 Jeg vil nu gengive nogle episoder og måske kan jeg ikke, på nogen anden bedre måde, give en bedre tanke om vort arbejde op til Vermont-mødet end ved at gengive et brev som jeg skrev til vor søn i Battle Creek, den 27.december 1867: "Min kære søn, Edson: Jeg sidder nu ved bror D.T.Bourdeau, i Vest Enosburgh, Vermont. Efter at vort møde sluttede i Topsham, Maine, var jeg overordentlig træt. Medens jeg pakkede min kuffert, var jeg ved at falde om af træthed. Det sidste arbejde jeg gjorde der, var at kalde bror A's familie sammen og have en særlig samtale med dem. Jeg talte til denne kære familie og gav dem formanende og trøstende ord og gav også rettende og vejledende ord til én, der er knyttet til dem. Alt hvad jeg sagde, blev modtaget fuldt ud og en bekendelse, gråd og stor lindring til bror og søster A fulgte efter. Dette er et strengt arbejde for mig og trætter mig meget. |