“Our meeting through the day had been most solemn. I had such a burden upon me Sunday evening that I wept aloud for about half an hour. Monday, solemn appeals had been made, and the Lord was sending them home. I went into meeting Tuesday evening a little lighter. I spoke an hour with great freedom upon subjects I had seen in vision, which I have referred to. Our meeting was very free. Brother Howard wept like a child, as did also Brother Rodman. Brother Andrews talked in an earnest, touching manner, and with weeping. Brother Ball arose and said that there seemed to be two spirits about him that evening, one saying to him: Can you doubt that this testimony from Sister White is of heaven? Another spirit would present before his mind the objections he had opened before the enemies of our faith. ‘Oh, if I could feel satisfied,’ said he, ‘in regard to all these objections, if they could be removed, I would feel that I had done Sister White a great injury. I have recently sent a piece to the Hope of Israel. If I had that piece, what would I not give!’ He felt deeply, and wept much. The Spirit of the Lord was in the meeting. Angels of God seemed drawing very near, driving back the evil angels. Minister and people wept like children. We felt that we had gained ground, and that the powers of darkness had given back. Our meeting closed well. {1T 659.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 114. 659.     Fra side 659 i den engelske udgave.tilbage

Endnu mere arbejde

Mødet igennem dagen var meget højtideligt og alvorligt. Jeg havde en så stor byrde på mig søndag aften, at jeg græd højt (660) i henved en halv time. Om mandagen blev der givet alvorlige appeller og Herren sendte dem hjem. Jeg kom til mødet tirsdag aften, en smugle lettere. Jeg talte en time om de ting jeg havde set i synet, som jeg har henvist til. Bror Howard græd som et barn, ligesom bror Rodman. Bror Andrews talte på en alvorlig og rørende måde og med gråd. Bror Ball rejste sig og sagde, at det var som om der var to ånder omkring ham den aften, én der sagde til ham: Betvivler du at dette vidnesbyrd fra søster White er fra himlen? En anden ånd ville give hans sind de indvendinger som han havde åbnet for vore tros fjender. 'Oh, 'sagde han,' om jeg kunne være overbevist om den modstand han havde og om den blev fjernet, så ville jeg føle at jeg havde gjort søster White stor skade. Jeg har for nylig sendt en tekst til Israels håb. Om jeg havde denne tekst, hvad ville jeg ikke give!" Han angrede dybt og græd meget. Herrens Ånd var til mødet. Guds engle synes at være draget meget nær og drev de onde engle tilbage. Prædikanter og folk græd som børn. Vi følte at vi havde vundet fodfæste og at mørkets kræfter havde givet op. Vort møde sluttede godt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.