“We appointed still another meeting for the next day, commencing at 10 a.m. I spoke upon the humiliation and glorification of Christ. Brother Ball sat near me and wept all the time I was talking. I spoke about an hour, then we commenced our labors for the youth. Parents had come to the meeting bringing their children with them to receive the blessing. Brother Ball arose and made humble confession that he had not lived as he should before his family. He confessed to his children and to his wife that he had been in a backslidden state, and had been no help to them, but rather a hindrance. Tears flowed freely; his strong frame shook, and sobs choked his utterance. {1T 660.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 114. 660.     Fra side 660 i den engelske udgave.tilbage

Endnu mere arbejde

Vi lavede endnu et møde for den næste dag, som begyndte klokken 10 om formiddagen. Jeg talte om Kristi ydmygelse og forherligelse. Bror Ball sad nær ved mig og græd hele den tid jeg talte. Jeg talte i omkring en time, så begyndte vi vort arbejde for de unge. Forældre havde taget deres børn med til mødet for at få velsignelsen. Bror Ball rejste sig og gjorde den underdanige bekendelse, at han ikke havde levet, som han burde, for sin familie. Han bekendte over for sine børn og sin kone at han har været i en frafalden tilstand og ikke havde været nogen hjælp for dem, men snarere en hindring. Tårerne flød frit; hans store og stærke legeme rystede og en hulken kvalte hans ord.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.