“Thursday we arose at 4 a.m. It had rained in the night and was still raining, yet we ventured to start to ride to Bellows Falls, a distance of twenty-five miles. The first four miles was exceedingly rough, as we took a private track through the fields to escape steep hills. We rode over stones and plowed ground, nearly throwing us out of the sleigh. About sunrise the storm cleared away, and we had very good sleighing when we reached the public road. The weather was very mild; we never had a more beautiful day to travel. On arriving at Bellows Falls, we found that we were one hour too late for the express train, and one hour too early for the accommodation train. We could not get to St. Albans until nine in the evening. We took seats in a nice car, then took our dinner, and enjoyed our simple fare. We then prepared to sleep if we could. {1T 661.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 114. 661.     Fra side 661 i den engelske udgave.tilbage

Endnu mere arbejde

Om torsdagen stod vi op, klokken 4 om morgnen. Det havde regnet om natten og regnede stadig, alligevel vovede vi at starte rejsen til Bellows Falls, en rejse på fyrre kilometer. De første seks kilometer var usædvanlig svære, da vi tog et privat kørespor, gennem markerne for at undgå bakkerne. Vi red over stene og pløjet jord og blev næsten kastet ud af kanen. Ved solopgang løjede stormen af og vi havde en god slædefart da vi nåede den offentlige vej. Vejret var meget mildt; vi har aldrig før haft en så skøn dag at rejse i. Da vi nåede Bellow Falls, fandt vi ud af, at vi var en time for sent til eksprestoget og en time for tidlig til lokaltoget. Vi kunne ikke komme til St.Albans før klokken ni om aftnen. Vi tog plads i en pæn vogn, så spiste vi vores mad, nød vores enkle rejse. Vi lagde os så til sove hvis vi kunne.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.