“My dear son Edson, “I am now seated at the desk of Brother D. T. Bourdeau, at West Enosburgh, Vermont. After our meeting closed at Topsham, Maine, I was exceedingly weary. While packing my trunk, I nearly fainted from weariness. The last work I did there was to call Brother A’s family together and have a special interview with them. I spoke to this dear family, giving words of exhortation and comfort, also of correction and counsel to one connected with them. All I said was fully received and was followed by confession, weeping, and great relief to Brother and Sister A. This is crossing work for me and wears me much. {1T 653.2}

"Efter at vi havde sat os i vognene, lagde jeg mig ned og hvilede mig i omkring en time. Vi havde en aftale den aften i Westbrook, Maine, med brødrene fra Portland og omegn. (654) Vi slog os ned hos bror Martins venlige familie. Jeg var ikke i stand til at sidde op om aftnen; men blev opfordret til at deltage i mødet om aftnen. Jeg gik til skolebygningen og følte at jeg ingen styrke havde til at stå op og tale til folk. Huset var fyldt med dybt interesserede tilhørere. Bror Andrews åbnede mødet og talte en kort tid; din fader fulgte efter med bemærkninger. Så rejste jeg mig og havde kun talt nogle få ord, da jeg følte at min styrke var blevet fornyet; al min svaghed synes af forlade mig og jeg talte helt frit ud i omkring en time. Jeg nærede en uudsigelig taknemmelighed for denne hjælp fra Gud, på netop det tidspunkt jeg behøvede det mest. Onsdag aften talte jeg i henved to timer frit ud om sundheds- og klædereformerne. At få min styrke så uventet fornyet, skønt jeg følte mig fuldstændig udmattet før disse to møder, har været en kilde af stor opmuntring for mig.