Straks efter vor tilbagevenden fra øststaterne, erfarende min mand at intet var blevet gjort, da vi havde bedt om at få søster More, hvor hun med det samme kunne komme til os når vi var tilbage. Vi skrev til hende at komme til os så snart så muligt, hvilket hun svarede følgende:
"Leland, Leelenaw land, Michigan den 20.februar 1868
"Min kære bror White: Dit brev af 3.februar er modtaget. Det fandt mig i en svag helbredstilstand, der ikke var vandt til disse kolde nordiske vintre, med tre eller fire fods dyb sne. Vor post blev bragt med snesko.
"Det lader ikke at være mulig for mig at komme til dig før foråret. Vejene er dårlige uden sne. Det siger mig at jeg skal vente indtil færdslen åbnes, for derefter at tage til Milwaukee og derfra til Grand Haven og tage jernbanen til et sted nærmest dit sted. Jeg håbede at være blandt vort kære folk sidste efterår, men fik ikke tilstået det privilegium.
"De sandheder, som vi tror syntes at være mere og mere betydningsfulde og vort arbejde med at berede et folk for Herrens komme skal ikke udskydes. Vi skal ikke blot selv have bryllupsklæderne på, men være redelige med at anbefale beredelsen for andre. Jeg ville ønske jeg kunne komme til jer, men det synes umuligt, eller i det mindste uigennemførlig, i min sarte sundhedstilstand at udsætte sig for en sådan rejse midt i vinteren. Hvilken General Konferense (672) hentyder du til? og hvor henne? Jeg formoder at Review vil informere mig. |