Notwithstanding the labors, cares, and responsibilities with which my husband’s life had been crowded, his sixtieth year found him active and vigorous in mind and body. Three times had he fallen under a stroke of paralysis; yet by the blessing of God, a naturally strong constitution, and strict attention to the laws of health, he had been enabled to rally. Again he traveled, preached, and wrote with his wonted zeal and energy. Side by side we had labored in the cause of Christ for thirty-six years; and we hoped that we might stand together to witness the triumphant close. But such was not the will of God. The chosen protector of my youth, the companion of my life, the sharer of my labors and afflictions, has been taken from my side, and I am left to finish my work and to fight the battle alone. {1T 105.3}

Til trods for det arbejde, de bekymringer og det ansvar, som havde fyldt min mands liv, var han, da han var tres år gammel, aktiv og energisk i sind og legeme. Tre gange var han faldet under et slag af lammelse; og alligevel havde han ved Guds velsignelse, en naturlig stærk konstitution og streng lydighed mod sundhedslovene været i stand til at komme til kræfter. Igen rejste han, prædikede og skrev med sin sædvanlige iver og energi. Side om side havde vi arbejdet i Kristi sag i seks og tredive år; og vi håbede, at vi kunne stå sammen og opleve den sejrrige afslutning. Men sådan var Guds vilje ikke. Min ungdoms (106) udvalgte beskytter, mit livs ledsager, han, som tog del i mit hårde arbejde og i mine lidelser, er blevet taget fra min side, og jeg er overladt til at afslutte mit arbejde og stride striden alene.