We then knelt by his bedside, and I prayed for him. A peaceful expression rested upon his countenance. I said to him. “Jesus loves you. The everlasting arms are beneath you.” He responded: “Yes, yes.” {1T 109.3} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 14. 109. Fra side 109 i den engelske udgave. | tilbage |
Vi knælede da ved hans sengekant, og jeg bad for ham. Et fredfyldt udtryk hvilede over hans ansigt. Jeg sagde til ham: "Jesus elsker dig. De evige arme bærer dig." Han svarede: "Ja, ja." |