On our return home, my husband complained of slight indisposition, yet he engaged in his work as usual. Every morning we visited the grove near our home, and united in prayer. We were anxious to know our duty. Letters were continually coming in from different places, urging us to attend the camp meetings. Notwithstanding our determination to devote ourselves to writing, it was hard to refuse to meet with our brethren in these important gatherings. We earnestly pleaded for wisdom to know the right course. {1T 108.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 14. 108.     Fra side 108 i den engelske udgave.tilbage

Min mands død

På vor vej hjem, klagede min mand over en let utilpashed, selvom han gjorde sit arbejde som sædvanlig. Hver morgen var vi i lunden nær vores hjem og forenede os i bøn. Vi var bekymrede for at kende vor opgave. Vi fik hele tiden breve fra forskellige steder og opfordrede os til at deltage i lejrmøder. Til trods for vor beslutning for at (109) hellige os selv til skrivning, var det svært at afvise at mødes med vore brødre ved disse betydningsfulde samlinger. Vi bad alvorligt for visdom til at kende den rigtige vej.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.