I saw that the enemy is busy to destroy souls. Exaltation has come into the ranks; there must be more humility. There is too much of an independence of spirit indulged in among the messengers. This must be laid aside, and there must be a drawing together of the servants of God. There has been too much of a spirit to ask, “Am I my brother’s keeper?” Said the angel: “Yea, thou art thy brother’s keeper. Thou shouldest have a watchful care for thy brother, be interested for his welfare, and cherish a kind, loving spirit toward him. Press together, press together.” God designed that man should be openhearted and honest, without affectation, meek, humble, with simplicity. This is the principle of heaven; God ordered it so. But poor, frail man has sought out something different—to follow his own way, and carefully attend to his own self-interest. {1T 113.3}

Jeg så, at fjenden er travlt beskæftiget med at ødelægge sjæle. Ophøjelse er kommet ind i rækkerne; der må være mere ydmyghed. Der er for meget af en selvstændighedens ånd rådende iblandt sendebuddene. Denne må aflægges og Guds tjenere må slutte sig sammen. Der har været for meget af den ånd, der spørger: »Skal jeg vogte min broder?« Engelen sagde: "Ja, du er din broders vogter. Du (114) bør have en vågen omhu for din broder, interessere dig for hans velfærd og nære en god og kærlig ånd over for ham. Slut jer sammen, slut jer sammen!" Guds hensigt var, at menneskene skulle være åbenhjertige og ærlige, naturlige, sagtmodige, ydmyge og ukunstlede. Dette er himmelens princip; Gud ordnede det således. Men det stakkels, skrøbelige menneske fandt på noget andet at følge sin egen vej og med omhu tage sig af sine egne egoistiske interesser.