I was much encouraged while listening to a discourse from the words, I will “go in unto the king,” “and if I perish, I perish.” In his remarks the speaker referred to those who were wavering between hope and fear, longing to be saved from their sins and receive the pardoning love of Christ, yet held in doubt and bondage by timidity and fear of failure. He counseled such ones to surrender themselves to God, and venture upon His mercy without delay. They would find a gracious Saviour ready to present to them the scepter of mercy, even as Ahasuerus offered to Esther the signal of his favor. All that was required of the sinner, trembling in the presence of his Lord, was to put forth the hand of faith and touch the scepter of His grace. That touch ensured pardon and peace. {1T 16.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 2. 16.     Fra side 16 i den engelske udgave.tilbage

Min omvendelse

Jeg blev meget opmuntret, da jeg lyttede til en prædiken baseret på ordene: jeg vil "gå ind til kongen," "skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!" I sine kommentarer henvendte taleren sig til dem, som vaklede mellem håb og frygt og længtes efter at blive frelst fra deres synder og modtage Kristi tilgivende kærlighed, men som alligevel blev holdt i tvivl og trældom på grund af ængstelighed og frygt for fiasko. Han rådede disse til at overgive sig selv til Gud og uden tøven satse på hans barmhjertighed. De ville finde en nådig Frelser, som var rede til at række dem barmhjertighedens scepter, netop som Ahasverus gav Ester tegnet på sin gunst. Det eneste, der krævedes af synderen, som skælvede i sin Herres nærværelse, var at række troens hånd frem og røre ved hans nådesscepter. Denne berøring sikrede tilgivelse og fred.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.