One of the mothers in Israel came to me and said: “Dear child, have you found Jesus?” I was about to answer, “Yes,” when she exclaimed: “Indeed you have, His peace is with you, I see it in your face!” Again and again I said to myself: “Can this be religion? Am I not mistaken?” It seemed too much for me to claim, too exalted a privilege. Though too timid to openly confess it, I felt that the Saviour had blessed me and pardoned my sins. {1T 18.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 2. 18.     Fra side 18 i den engelske udgave.tilbage

Min omvendelse

(18) En af mødrene i Israel kom hen til mig og sagde: "Kære barn, har du fundet Jesus?" Jeg skulle til at svare; "Ja," da hun udbrød: "Det har du virkelig. Hans fred er med dig. Jeg ser det i dit ansigt!" Igen og igen sagde jeg til mig selv: "Kan dette være religion? Har jeg ikke taget fejl?" Det forekom mig at være for meget at gøre krav på, for ophøjet et privilegium. Selvom jeg var for genert til åbent at bekende det, følte jeg, at Frelseren havde velsignet mig og tilgivet mine synder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.