As we neared our home in Portland, we passed men at work upon the street. They were conversing with one another upon ordinary topics, but my ears were deaf to everything but the praise of God, and their words came to me as grateful thanks and glad hosannas. Turning to my mother, I said: “Why, these men are all praising God, and they haven’t been to the camp meeting.” I did not then understand why the tears gathered in my mother’s eyes, and a tender smile lit up her face, as she listened to my simple words that recalled a similar experience of her own. {1T 18.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 2. 18.     Fra side 18 i den engelske udgave.tilbage

Min omvendelse

Da vi nærmede os vort hjem i Portland, kom vi forbi nogle mænd, der arbejdede på gaden. De talte sammen om almindelige emner, men mine ører var døve over for alt undtagen Guds pris, og deres ord forekom mig at være taknemmelig taksigelse og glade hosianna. Jeg vendte mig mod min mor og sagde: "Hvordan kan det være, at alle disse mennesker priser Gud, og de har ikke været til lejrmødet." Dengang forstod jeg ikke, hvorfor tårerne samlede sig i min moders øjne, og et (19) ømt smil lyste hendes ansigt op, da hun lyttede til mine enkle ord, der mindede hende om en lignende erfaring hos hende selv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.