There was a beautiful pink flower in the garden called the rose of Sharon. I remember approaching it and touching the delicate petals reverently; they seemed to possess a sacredness in my eyes. My heart overflowed with tenderness and love for these beautiful creations of God. I could see divine perfection in the flowers that adorned the earth. God tended them, and His all-seeing eye was upon them. He had made them and called them good. {1T 19.2} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 2. 19. Fra side 19 i den engelske udgave. | tilbage |
Der var en smuk lyserød blomst i haven, som hed Sharons rose. Jeg husker, at jeg nærmede mig den og ærbødigt rørte de fine kronblade; i mine øjne syntes de at besidde hellighed. Mit hjerte strømmede over af ømhed og kærlighed for disse skønne Guds skabninger. Jeg kunne se guddommelig fuldkommenhed i blomsterne, der prydede jorden. Gud plejede dem, og hans altseende øje var over dem. Han havde skabt dem og erklæret dem for gode. |