One evening my brother Robert and myself were returning home from a meeting where we had listened to a most impressive discourse on the approaching reign of Christ upon the earth, followed by an earnest and solemn appeal to Christians and sinners, urging them to prepare for the judgment and the coming of the Lord. My soul had been stirred within me by what I had heard. And so deep was the sense of conviction in my heart, that I feared the Lord would not spare me to reach home. {1T 15.1}

En aften var min bror, Robert, og jeg selv på vej hjem fra et møde, hvor vi havde lyttet til en yderst indtryksfuld prædiken om Kristi kommende regering på jorden efterfulgt af en indtrængende og højtidelig appel til kristne og syndere om at berede sig til dommen og Herrens komme. Min sjæl var blevet oprørt inde i mig af det, jeg havde hørt. Og så dyb var overbevisningen i mit hjerte, at jeg frygtede, at Herren ikke ville skåne mit liv så længe, at jeg kunne nå hjem.