Parents would better burn the idle tales of the day and the novels as they come into their houses. It would be a mercy to the children. Encourage the reading of these storybooks, and it is like enchantment. It bewilders and poisons the mind. Parents, I saw that unless you awake to the eternal interest of your children, they will surely be lost through your neglect. And the possibility that unfaithful parents will be saved themselves is very small. Parents should be exemplary. They should exert a holy influence in their families. They should let their dress be modest, different from the world around them. As they value the eternal interest of their children, they should rebuke pride in them, faithfully rebuke it, and encourage it not in word or deed. Oh, the pride that was shown me of God’s professed people! It has increased every year, until it is now impossible to designate professed advent Sabbathkeepers from all the world around them. I saw that this pride must be torn out of our families. {1T 135.1}

Forældre skulle hellere brænde dagens dumme sladderhistorier og novellerne når de kommer ind i deres hjem. Det ville være en skånsel mod børnene. At opmuntre til læsning af disse historiebøger er som trylleri. Det forvirrer og forgifter sindet. Forældre: Jeg så, at hvis I ikke vågner op til jeres børns evige interesser, vil de visselig blive fortabt på grund af jeres forsømmelse. Og muligheden for at upålidelige forældre selv bliver frelst, er meget lille. Forældre burde være eksemplariske. De bør udøve en hellig påvirkning i deres familier. De bør lade deres klæder være beskedne og forskellig fra verden omkring dem. Idet de værdsætter de evige interesser i deres børn, bør de irettesætte stoltheden i dem, irettesætte den trofast og ikke opmuntre den i ord eller handling. Oh, den stolthed der blev vist mig, I Guds bekendende folk! Den havde tiltaget hvert år, indtil det nu er umuligt at udskille bekendne adventsabbatsholdere fra verden omkring dem. Jeg så at denne stolthed måtte rives ud af vore familier.