I saw that the Israel of God must arise and renew their strength in God by renewing and keeping their covenant with Him. Covetousness, selfishness, love of money, and love of the world, are all through the ranks of Sabbathkeepers. These evils are destroying the spirit of sacrifice among God’s people. Those that have this covetousness in their hearts are not aware of it. It has gained upon them imperceptibly, and unless it is rooted out, their destruction will be as sure as was Achan’s. Many have taken the sacrifice from God’s altar. They love the world, love its gain and increase, and, unless there is an entire change in them, they will perish with the world. God has lent them means; it is not their own, but God has made them His stewards. And because of this, they call it their own and hoard it up. But, oh, how quick, when the prospering hand of God is removed from them, it is all snatched away in a moment! There must be a sacrificing for God, a denying of self for the truth’s sake. Oh, how weak and frail is man! How puny his arm! I saw that soon the loftiness of man is to be brought down, and the pride of man humbled. Kings and nobles, rich and poor, alike shall bow, and the withering plagues of God shall fall upon them. {1T 140.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 24. 140.     Fra side 140 i den engelske udgave.tilbage

Pædikantens hustru

Jeg så, at Guds Israel må stå op og forny deres styrke i Gud, ved at forny og holde deres pagt med ham. Begærlighed, egoisme, pengekærhed og kærlighed til verden findes overalt inden for sabbatsholderes rækker. Disse onder ødelægger opofrelsens ånd blandt Guds folk. De, som har denne begærlighed i hjertet, er ikke opmærksomme derpå. Den har ubemærket trængt sig ind hos dem og medmindre dem bliver udryddet, vil deres ødelæggelse være lige så vis som Akams. Mange har taget ofret fra Guds alter. De elsker verden, elsker dens vinding og fremgang og dersom der ikke sker en fuldstændig forandring hos dem, vil de omkomme med verden. Gud har lånt dem midler; disse er ikke deres egne, men Gud har gjort dem til sine husholdere; og på grund deraf kalder de miderne deres egne og opdynger dem. Men oh, hvor hurtigt rives det ikke alt sammen bort, på et øjeblik, når Guds lykkebringende hånd trækkes tilbage fra dem! Der må ske opofrelse for Gud, selvforsagelse for sandhedens skyld. Oh, hvor svagt og skrøbeligt mennesket dog er! Hvor magtesløs dets arm! Jeg så, at menneskers stolthed skal bøjes og menneskets hovmod ydmyges. Konger og stormænd, rige og fattige, alle skal de nedbøjes og Guds ødelæggende plager vil falde på dem. Vejl f menigh bd 1 side 34-36]

------------
Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.