I saw that some are withering spiritually. They have lived some time watching to keep their brethren straight—watching for every fault to make trouble with them. And while doing this, their minds are not on God, nor on heaven, nor on the truth; but just where Satan wants them—on someone else. Their souls are neglected; they seldom see or feel their own faults, for they have had enough to do to watch the faults of others without so much as looking to their own souls or searching their own hearts. A person’s dress, bonnet, or apron takes their attention. They must talk to this one or that one, and it is sufficient to dwell upon for weeks. I saw that all the religion a few poor souls have consists in watching the garments and acts of others, and finding fault with them. Unless they reform, there will be no place in heaven for them, for they would find fault with the Lord Himself. {1T 145.1}

Jeg så, at nogle åndelig talt er ved at visne hen. De har i nogen tid været optaget af at tilse, at deres søskende befinder sig på dem rette vej at holde øje med enhver fejl for derved at komme i klammeri med andre. Og medens de gør dette, dvæler deres tanker ikke ved Gud eller ved himmelen ej heller ved sandheden, men netop hvor Satan ønsker ved denne eller hin blandt de andre. De forsømmer deres sjæle; sjældent indser de eller erkender deres fejl, for de har haft nok at gøre med at passe på andres fejl uden så meget som at kaste et blik på deres egne sjæle eller ransage deres egne hjerter. En andens klædedragt, hat eller frakke fængsler deres opmærksomhed. De må tale med denne eller hin og der er nok at dvæle ved i ugevis. Jeg så, at al den religion, enkelte stakkels sjæle har, består i at passe på andres klædedragt og handlinger og at finde noget at udsætte på dem. Medmindre de forandrer sig, vil der ikke blive nogen plads til dem i himmelen, for de ville finde fejl ved Herren selv.